The go-giver – Bob Burg

Jeg elsker når en god ven eller bekendt kommer og anbefaler en bog. Ikke bare anbefaler, men kommer med en bog og siger at denne er noget for dig. Denne bog fik jeg således af en af en medarbejder, som også selv er i værksætter.

Hemmeligheden bag succes

For at skille dig ud af mængden og blive en af de personer, der bare udstråler gode vibrationer og virker som en magnet på de rigtige mennesker og omstændigheder, så kræver det, at du først starter med dig selv.

Hvis du er fanget i en forestilling om, at dette er en verden med begrænsede ressourcer, og at det er jungleloven der hærsker. Hvor den stærke æder den svage… Så må alle andre nødvendigvis være dine konkurrenter, og det du ikke tager for dig selv, de vil andre forsøge at tage fra dig.

Første hemmelighed er, at der er mere end nok til alle.

Det er bare vores indstilling, der skal ændres. Så for at få adgang til en verden af overflod, så skal du starte med at skabe denne verden. Du skal starte med at GIVE.

Fokuser på hvad du kan give andre mennesker.

Ikke materielle ting, men det der betyder noget og ændre deres verden. Giv et kompliment, der bygger deres selvtillid, så de en dag tør tage de spring, som de har drømt om hele livet. Giv et godt råd, giv en kontakt. Gør alt hvad du kan for at give så meget som muligt til alle de mennesker du møder.

Det du giver du vil komme tilbage til dig igen.

På den måde skaber du en verden med overflod. Du starter med at ænder dit fokus fra ta tage til at give….

The law of value…

Du kender allerede begrebet. Det du kan biddrage med i værdi for en given virksomhed er din markedsværdi. Men i et perspektiv om at skabe succes, så er det en skikker vej til at fastlåse din situation. Din virkelige værdi er “hvor meget mere værdi du leverer, end du tager betaling for”. Det er her du adskiller dig fra alle andre. Det er denne indstilling til at skab værdi, der gør dig interessant at arbejde sammen med. Du har ikke fokus på hvormeget du kan tage i en given relation, men hvormeget værdi, du kan leverer. Sådan et bekendskab glemmer man ikke, og når det bliver spurgt efter referencer, så er det dit navn, det kommer op.

Leverer du mere værdi, end du tager betaling for, så opbygger du en hær af ambassadører, der sikrer, at du vil modtage endnu mere værdi retur, end du har givet.

The law of compensation

Din indkomst er bestem af hvor mange mennesker du skaber værdi for, og hvor godt du gør det.

En sikker metode til at fastholde dig er, ved hele tiden at måle og veje dine relationer. Hvor meget har du investeret i dem, og hvor meget har de betalt tilbage. På den måde fastholder du dit fokus kortsigtet, og kommer ikke videre med relationen.

Nogle af de bedste muligheder skabes over flere år, og kommer tilbage fra de relationer du har investeret mest i.

Muligheden for at byde ind på et nyt projekt, muligheden for st springe til en større kunde med den viden du har oparbejdet. Hvis du bare kigger langsigtet nok, så har du altid en fordel i at investerer i relationer og så mange som muligt.

The law of influence

Du er nød til at vide, hvordan du udvikler et netværk. Hvis du fokuser på, hvad du kan få ud af et netværk, så fastlåser det dig. Når du begynder at fokuserer på, hvad du kan give dit netværk, så begynder magien at ske.

Dit netværk er dem, der har dig i baghovedet. De er dine personline ambasadører.

Din indflydelse er bestemt af hvor meget du fokuserer på dine relationeres interesser. Hvor meget værdi du kan skabe for dem.

Win-win er et kendt mantra. Men den fastholder din situation, hvis du virkelig vil accelerer ud af din situation, så fokuser mere på din kunde eller relation end dig selv. Det er ved at spille den anden endnu bedre end dig selv, at du skaber den store forandringer.

Universet fungerer på den måde, at hvis du fokuserer på andres behov frem for dine egne, så vil universet tage sig af dine behov, og sørge for at du får det du har brug for.

The law of authenticity

Reglerne gælder ikke kun for business, men også for det personlige liv. Husk ikke kun at kigge på bundlinjen i forretningen, med også bundlinjen for din lykkefølelse i det hele taget.

For at kunne implementerer dennne lov skal du kigge på netop det. Uden at have styr på din egen lykkefølelse kan du ikke smitte og begejster dine kunder og relationer. Husk kunderne køber ikke et produkt eller et system. De køber ført på dig som Person, og troen på, at du kan skabe værdi for dem.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 7.0/10 (1 vote cast)

Kognitiv psykologi på socialrådgiverstudiet

Noter fra uddannelse til Social Rådgiver. 2010

 

Introduktion til psykologi side 335 til 339

Kognitiv teori:

Vores personlighed er bestemt af den måde vi tænker på. Det påvirker vores reaktioner.

 

Kellys personlighedsmodel:

Den centrale opgave mht. personlig udvikling er at udvikle vores måde at opfatte verden på, så vi bliver nuancerede og åbne overfor det fremmede.

 

Kelly definerer personligheden således:

En persons processer bliver psykologisk kanaliseret af måden hvorpå vedkommende anticiperer begivenheder. Det kommer an på øjnene som ser. Hvordan man oplever noget afhænger af hvilke briller man har på.

 

Det centrale i personligheden er hvordan man er indstillet på fremtidige begivenheder. Vores antagelser om verden gør andres væremåde meningsfuld og bestemmer hvordan vi forholder os til dem, ligesom de viser os hvordan vi kan handle over for dem.

 

Vores personlige konstruktioner fungerer som hypoteser. Hvis de giver mening, og gør os i stand til at mestre situationer fastholdes de. Hvis ikke ændres de. Vores konstruktioner afspejler ikke noget objektivt men den måde vi forsøger at skabe mening og udvikle vores handlemuligheder. Vores konstruktioner er også sociale og stemmer overens med andres.

 

Det handler om at gøre sit konstruktionssystem så nuanceret som muligt. Så det rummer mere.

 

Vores konstruktioner er ikke medfødte, men frit skabt af os selv, vi vælger selv de konstruktioner som passer os. Vi kan derfor ikke fralægge os ansvaret for vores personlighed. Det er kun os selv som kan udvikle og forandre personligheden.

 

Konstruktioner udvikles og ændres hele tiden. Men personligheden kan også være låst fast. Kelly peger på flere blokeringer af personlighedsprocessen:

  • Modstand i form af skyld (konstruktioner vi ikke mener vi kan tillade os)
  • Modstand mod forandring i form af angst – kan blokere personlighedsprocessen
  • Nogle konstruktioner er ikke formueret i ord og fungerer tavst

 

Personlighedsmodellerne ifølge den kognitive terapeutiske tradition:

De har ingen generelle personlighedsmodeller, men en opfattelse af personligheden.

 

Albert Ellis:

Det er os selv der skaber den måde vi har det på. Personligheden består af en proces: en udløsende begivenhed, et grundlæggende system af opfattelser, reaktioner i form af tanker, følelser og handlinger. Det er det midterste led vi selv skaber. Her er personlighedens kerne. Det er biologisk bestemt dog med en vis grad af fri vilje.

 

Vi har tendens til at fastfryse vores personlighed i bør og skal.

 

Aaron T. Beck:

Ved fødselen er vi udstyret med kognitive strukturer, protoskemaer, som gennem livet ændres og udvikles til kognitive kort. De udgør vores personlighed. Arbejder med automatiske tanker, som udløser bl.a. angstreaktioner. Vi kan ændre vores automatiske tænkning via terapi.

 

Negative automatiske tanker:

  • Forstørre problemer
  • Tænke i sort hvid, enten succes eller fiasko
  • Selektivt – det vi ser, bekræfter vores antagelser
  • Overgeneraliserende
  • Selvhenførende – alt er min skyld

 

 

Kognitive behandlingsformer ved psykiske lidelser

Kognition betyder erkendeevne eller tænkning. Kognitive behandlingsformer er en samlet betegnelse for kognitiv terapi og beslægtede psykologiske og psykosociale behandlingsformer. De bygger på menneskets evne til at tænke, analysere, forestille sig og lære. Interessen for det kognitive er steget i 90’erne. De fire former har både overlap og forskelle. De er udtryk for nytænkning. Der ligges vægt på rationalitet og fleksibilitet, og fordrer en aktiv, kreativ indstilling fra terapeutens side. De lærer metoder til problemløsning og symptomreduktion, og bevidstgørelse af den psykiske lidelse.

De er teoretisk og metodisk eklektiske og lader sig kombinere med andre metoder. Retningen skal ses i sammenhæng med samfundets udvikling. Der er behov for en terapi som hurtig sætter folk i stand til at klare sig selv, samt at hospitalsindlæggelse ikke blot skal være opbevaring.

 

Psykoedukation:

Systematisk undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relaterer til en psykisk lidelse. Formålet er øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge, og formår at samarbejde om at opnå så gode levevilkår som muligt. Forgår ofte i homogene grupper. I hver session undervises i et emne.

 

Teorien bag er den psykiatriske diagnostiske tradition kombineret med en humanistisk opfattelse af menneskeværd og ret. Ideologien bag er oplysning beskytter mod formynderi. Idealet er at blive i stand til at varetage egne interesser.

 

Social færdighedstræning:

Med sociale færdigheder menes evner til at fungere i interpersonelle forhold. Det gælder både personlige, følelsesmæssige relationer (familie, venner, forhold) og relationer hvor instrumentelle færdigheder kræves (forretninger, offentlige kontorer, arbejde etc.).

 

Formålet er at forbedre evnen til at opfatte situationer korrekt, bearbejde indtryk hensigtsmæssigt og vælge passende reaktionsmåder. Der arbejdes med komplekse sammensætninger af samvær, herunder også mimik, kropssprog, stemmeføring etc. Centrale emner er hvordan person gør sig gældende i en samtale, udtrykker uenighed og styrer destruktive impulser. Der arbejdes på at udtrykke egne behov uden at overse den andens.

 

I sessioner laves øvelser og man taler om hvordan de kan udføres i praksis mellem sessionerne. Der anvendes rollespil, analyse af situationer, video etc.

 

Social færdighedstræning er oprindeligt baseret på indlæringsteori, og rummer teknikker fra adfærdsterapi eks. positiv feedback samt belønning med henblik på forstærkning af adfærd. Målet er at forbedre social kompetence.

 

 

 

Kognitiv terapi:

Er en indsigtsgivende terapiform. Den kan indeholde elementer fra de andre, men primært har hovedvægten på udvikling af evnen til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge handlemuligheder og bedre oplevelsers emotionelle kvalitet.

 

Vi tillægger automatisk ting en betydning. Det skaber en tryghed som gør at ukendt kan udforskes. Hos normalt fungerende kan det ændre den oprindelige forståelse. Ved psykopatologi hindres denne proces. Betydninger dannes ud fra begrænsende, selvundertrykkende og handlingslammende indre billeder af den pågældende situationstype og lader sig vanskeligt ændre.

 

I terapien handler det om at fastlægge situationer, de tanker de medfører og finde alternative tanker og handlingsmuligheder. Beck er en af de mest kendte, og følgende begreber stammer fra ham.

 

Begreber

De centrale begreber omfatter personlighedsstruktur, men vægt på tænkningens udformning og terapeutiske teknikker.

 

Skema:

Er basale antagelser om personen selv, andre, fremtiden og forskellige begivenhedstyper. Det er subjektive konstruktioner, det er ikke bevidste overbevisninger der påvirker følelser, motivation og handlinger. De har en identitetsstiftende funktion. Forandring kan opleves som identitetstruende og man tilstræber ubevist at de opretholdes.

 

Automatiske tanker:

Opstår automatisk, de dannes gennem perception af en situation, og beror ofte på forvrængning af denne. Forvrængningen skaber overensstemmelse mellem situation og ens skema. Kun de udsnit af situationen som stemmer overens med de skemata registreres til videre forarbejdning. Indtryk der peger i andre retninger udelukkes fra bevidstheden.

 

Forskellige forvrængningsmåder:

  • Selektiv abstraktion (ud fra få udvalgte aspekter forstås hele situationen)
  • Overgeneralisering – disse to fører til en indskrænkning af mulighed for introspektion
  • Arbitrær slutning – der konkluderes tilfældigt ud fra enkelte tegn
  • Fejlattribuering
  • Personalisering – man er selv skyld
  • Katastrofetænkning
  • Diktomisering – sort hvid tænkning

 

Dette medfører en forringet bearbejdningsevne og øget sårbarhed i forhold til omverden. Tænkningen bliver dysfunktionel.

 

Terapeutiske teknikker:

Dysfunktionel tænkning søges bevidstgjort og forandret gennem en kognitiv proces.

Teknikker som anvendes til dette er:

 

Omstrukturering er det overordnede begreb som har til formål at bevidstgøre og ændre skemaer eller kognitive forvrængninger. Alle teknikker skal hjælpe med at finde alternative tanker:

  • Udvidelse af horisont – udvidelse af aspekter som erkendes
  • Afkatastrofere
  • Placere hændelser i en ny sammenhæng, afpersonalisere, eller ny ramme reframe

 

Adfærdsteknikker:

  • Udsætte sig for en farlig situation i det virkelige liv. Her bliver man bevidst om sin automatiske tænkning og får til opgave at mobiliserer alternativ tænkning
  • Der anvendes hjemmeopgaver som indeholder konfrontation som man søger at undgå. Hertil anvendes ofte skemaer som understøtter processen
  • Terapiens indsigter skal overføres til dagligdagen

 

Anvendelse og teori:

Udformning varierer i forhold til diagnose, problemstilling og patientens ressourcer. Kan anvendes til alt, i starten blev det kun brugt på angst og depression. Terapien afpasses patienten. Kan foretages individuelt eller i en gruppe.

 

Den enkelte session har en fast struktur. Patienten siger hvilke temaer denne ønsker at arbejde med. Terapeuten spørger om der har været yderligere belastende oplevelser. Disse sættes på dagsorden. Hjemmearbejdet gennemgås, og herefter tales om temaerne. Terapeuten støtter i at finder alternative tanker samt udfører nye hjemmeopgaver direkte relateret til temaet. Session afsluttes med spørgsmål og evaluering.

 

I denne metode er der en vis distance til den emotionelle tænkning. Metoden er eklektisk og rummer elementer fra indlæringsteori samt psykoanalytisk (egopsykologiske, Erikson) bidrag til forståelsen af personlighedsstruktur. Kellys begreb om personlig konstruktion genfindes også. skemabegrebet stammer fra Piagets teori om kognitive udviklingsfaser.

 

Hovedkendetegnet har altid været tænkning og rationalitet, men følelserne og lysten underkendes ikke. Der er flere forsøg på at integrere emotionaliteten.

 

Erikson:

Sætter personligheden ind en tværkulturel sammenhæng, hvor han forsøger at integrere både en biologisk, en social og en psykologisk synsvinkel. Egoet dannes som resultat af dets biologiske beredskab, det personlige livsforløb og den historiske sammenhæng hvori personen vokser op.

 

 

Kognitiv optræning:

Til forskel fra de øvrige retter denne sig imod tænkningens formelle elementer: koncentration, indlæring, hukommelse, begrebsdannelse, problemløsning mm. Gennem øvelser søges de kognitive funktioner forbedret. Det tilsigtes af funktionen forbedres og der sker en generalisering således at den sociale formåen forbedres. Primært anvendt ved hjerneskade. Bør altid kombineres med terapi.

 

De kognitive behandlingsformer – fællestræk:

Det anbefales at man skelner imellem:

  • Patologi = basal forstyrrelse f.eks. i centralnervesystemet
  • Symptom/forringet funktion som dækker over et psykisk fænomen
  • Manglende evner
  • Handicap (kan ikke opfylde krav indenfor samfundets rammer)

 

Kognitiv optræning retter sig imod patologi og symptom

Kognitiv terapi lægger vægten på symptom, men omfatter også manglende kompetence

Social færdighedstræning lægger hovedvægten her, men råder også bod på handicap

Psykoedukation tager udgangspunkt i manglende kompetence og handicap

 

Alle forholder sig til relationen mellem person og omverden, men med forskellig vægtning af de to poler. Det er karakteristisk for alle at:

  • De er problemorienterede, fokus er nutid og bedring (ikke fuldstændig helbredelse)
  • Samarbejde, bevidstgøre patienten
  • De er eklektiske, hypoteser anvendes
  • Kan udformes som behandlingsprogrammer hver for sig eller i kombination
  • De er fleksible og kan tilpasses miljøer

 

Forskelle fra psykoanalytiske teorier:

  • De er direkte og handlingsanvisende
  • Barndom søges ikke bearbejdet, fokus er faktuelle forhold, erindringer og viden fra tidligere problemer kan belyse nutidige forhold
  • Der undervises i diagnosen, det gør det ikke i psykodynamisk terapi
  • Modstand vil blive diskuteret åbent, da samarbejde er en forudsætning, begreber som modoverføring etc. anvendes ikke
  • Fortolkning er erstattet med fælles undersøgelse

 

Forskelle fra klassisk adfærdsterapi:

  • Interessen for P

 

Den eklektiske tilgang gør at de nemt kan kombineres med andre behandlingsmetoder.

 

Kognitiv miljøterapi:

På hospitaler eller institutioner.

 

Interpersonel teori som uddybning:

Relationen mellem terapeut og person er vigtig (selvom det for nogle ikke virker sådan). Interventioner farves af det interpersonelle felt imellem de to. De har kun effekt hvis der er tryghed i terapirummet. Ved at kombinere interventioner med interpersonel teori vil inter- og intrapsykiske processer bliver fremhævet.

 

Centrale synspunkter:

  • Interaktionen er central og har betydning for udviklingspotentiale
  • Må give rum for at person kan lære gennem oplevelse og eksperimenteren
  • Terapeuten skal skabe tryghed som muliggør dette
  • Mennesker har forskellig behov for styring, relationen afpasses dette
  • Den måde en person danner samspil i opvæksten vil have betydning for bearbejdning af oplevelser i den interpersonelle sammenhæng. Begreberne får på denne måde en ekstra dimension (skema, automatiske tanker etc.)

 

Den kognitive revolution

Baggrunden for den kognitive revolution i 70’erne og 80’erne er – du er hvad du tænker. Det var en reaktion på psykoanalysen som synes for forenklet. Hvad er det der styrer adfærd – energi (psykoanalysen) eller information?

 

Den måde man oplever sig selv på kan få indflydelse på helbredet.

 

Epsteins kognitive personlighedsmodel:

Understreger en førbevidst bearbejdning af information (førbevidst er tanker og handlinger man ikke umiddelbart er opmærksom på, men som man kan få adgang til ved træning).

 

Mennesker indser ikke at man aldrig reagerer direkte på en reaktion, men på sin fortolkning af denne. I virkeligheden vælger man sin reaktion. Det er altså ikke selve situationen som afgør hvordan vi reagerer. Ved at blive bevidst om førbevidste tanker kan man handle mere konstruktivt.

 

Kalder sin teori en kognitiv, oplevelsesorienteret selv teori og en personlig teori om virkeligheden. Den er forenelig med mange andre teorier. En begrænsning ved tidligere teorier er at de vælger en bestemt kilde som afgørende for adfærden, mens de undlader at anerkende de kilder andre peger på.

 

Epsteins almene behov (taget fra andre teoretikere)  

  1. Lystprincippet (Freud og adfærdspsykologi)
  2. Stabilitetsprincippet
  3. Behov for øget selvagtelse
  4. Bevare godt forhold til betydningsfulde andre (Bowlby)

En personlig teori om virkeligheden er påstande, som stammer fra de fire almene behov:

  1. I hvor høj grad man opfatter verden som velsindet vs. ondsindet
  2. Meningsfuld (forudsigelig, kontrollabel og retfærdig) vs. kaotisk
  3. Om selvet opfattes som værdifuld vs. det modsatte
  4. Om andre opfattes som kilde til glæde og støtte vs. utryghed og fortvivlelse

 

Søge lyst og undgå ulyst er den mest grundlæggende af alle. Den er medfødt og hænger sammen med de øvrige tre.

 

De vigtigste mentale funktioner sker på det førbevidste opmærksomhedsplan. Det er her vore følelser, adfærd og bevidste tankegang bliver påvirket. Han forkaster ikke teorien om det ubevidst eller beviste men mener ikke det er det væsentligste.

 

Psykiatribogen side 277 – 279   

Kognitiv terapi:

Aaron T. Beck har udviklet den kognitive terapi på grundlag af adfærdsterapi. Det er en korttidsterapi med hovedvægt på kognitiv intellektuel information. Adfærd og følelser bestemmes af den måde hvorpå vi begrebsmæssigt strukturerer vores hverdag på.

 

Kognitiv viden baseres på antagelser, skemaer. De udvikles fra tidlige oplevelser og erfaringer. Der er ofte negativ tænkning omkring person selv, den ydre verden og fremtiden. Ved dep. ses:

 

  • Overgeneralisering (en er imod mig, eller er imod mig)
  • Dikotom tænkning (sort hvid)
  • Selektiv abstraktion (man fokuserer på negative forhold)
  • Arbitrært ræsonnement (den værst mulige tolkning)
  • Katastrofetænkning
  • Personalisering
  • Minimering (alt positivt minimeres – det var bare held)

 

Antagelser reformuleres realistisk. Der er hjemmeopgaver, beskrevet på et skema etc.

Terapeuten udspørger om mulige årsager til tænkningen. Svar vil afsløre de negative strukturer. De søger reformuleret. Eksempler kan være:

  • Diskutere manglende logik
  • Den inkonsekvente ved at tænke sort hvidt, nuancer bringes ind
  • Alternative tanker oplæres
  • Hjælpe klienten til at finde alternative tanker, lade denne formulere dem selv
  • Hjælpe til at se de negative konsekvenser
  • Rollespil

 

Styrken er at det er korttidsterapi og det er nemmere at motivere patienten herfor.

 

 

 

 

 

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Spis maven flad

En veltrænet mave er ikke noget nogle få heldige mennesker har . Det er muligt for alle som kan det – men det kommer ikke uden en pris.

Men for nogle er det en livsstil, der naturligt giver dem en flad mave. Derfor er det nemt for dem, og det ser ud som om de har nogle heldige gener. Men prøv selv at lave efter disse vejledninger.

Du kan selv se resultatet her. – Se de 8 kostråd her

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 1.3/10 (3 votes cast)

Udnyt underbevidsthedens visdom

Newton fortæller om, hvordan han i en drøm fik kimen til at grundlægge den moderne videnskab. Lignende beretninger kender vi fra Mozart, der hørte en hel symfoni i et splitsekund.Når vi kigger ind i os selv, så har vi måske også selv oplevet denne form for visdom.

Jeg oplever det, når jeg har lagt mig til at sove, men der er en uro i kroppen, som om et eller andet trænger sig på. Så lukker jeg øjnene og med mit fokus lader jeg kroppen afspænde. I denne tilstand begynder, der at komme billeder i mit sind.

Først kan jeg mærke det underlag som jeg sidder på i drømmen, derefter kan jeg se de ting, som er i min umiddel bare nærhed og til sidst får jeg en oplevelse af, at være fuldstændig tilstede i denne drøm.

Drømmen er ligeså sart som en sæbeboble. Forsøger jeg at skubbe den i en bestemt retning med min bevidsthed, så springer boblen, og drømmen er væk. Jeg skal ligesom med en sæbebobbel, kun iagttage den.

I disse ”drømme” (Jeg er stadig vågen, men på et meget afslappet niveau) spørger jeg, “Hvad er det jeg har sværtt ved at se i mit liv lige nu”. Svart kommer ofte i form af symboler, som jeg skal fortolke. Budskabet bliver ikke sagt til mig, men pludselig er det i min bevidsthed, ved at analyser på de symboler, som jeg får for mit indre blik.

Jeg oplever denne visdom ligesom at få en spand kold vand i hovedet. Svaret er så soleklart og så enkelt, af jeg ikke kan betvivle dens sandhed. Ofte irriterer jeg mig over, at jeg ikke selv kunne indse det uden denne øvelse, men set i bakspejlet, er det mit ego, der har forhindret det.  – Jeg har ikke villet indrømme, at jeg selv langt hen af vejen selv er skyld i de problemer, som jeg kæmper med.

Det er en gammel teknik som i forskellig form er blevet praktiseret i alle folkeslag og som i dag også praktiseres under meditation. Underbevidsheden er fuld af gode anvisninger og indsiget som kan tjene dig gennem livet. Du skal blot lære at lytte til dem.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)