Hvad er kærlighed?

Kærligheden kan først opstå, når vi giver slip på frygten, sætter os der ud, hvor vi tillader os selv at være sårbare.

Mennesker er afhængige af andre for at vide, hvem vi selv er, og for at blive bekræftet i hvem vi er. Kærligheden er at give slip på sig selv og gennem sin partner finde sig selv på ny. Men hvordan kan en person som ikke har elsket sig selv elske en anden? Man skal nemlig besidde kærlighed før man kan give kærlighed.

Læs også: Kærligheden i et lykkeligt parforhold 

Kærligheden er en tilstand, som vi kan være i eller falde ud af – og nogle gang kan det være svært at passe på denne følelse. Nogle gange kan vi være bange for bare at miste kærligheden – og nogle tør slet ikke lede efter kærligheden af frygt for at miste den igen.

Kærligheden kan blive knust – og hvis du ønsker at hjertet skal forblive intakt, så giv det aldrig væk. Pak det ind i behagelige vaner, tilslør det med luksus, og byg et forsvarsværk af kontrol op og forbliv tryg over, at ingen kommer til at røre dit hjerte. Kærlighed kan først opstår når du tør give slip på din kontrol, dig selv og  dine forventninger til en perfekt partner…

Valget er dit, – turde leve livet, med alt hvad det kan give dig – eller luk dig inde i dig selv og gem på den tryghed du allerede har fået.

Læs også: Hvad er forelskelse?

“En forelskelse gør dig både blind og døv.
At leve sammen – vil åbne dine øjne og ører.
Også fordi at du derved får en god mulighed
for at se langt dybere ind i en andens sjæl,
end du nogensinde vil kende din egen.”

Det tager ca. 3 sekunder
let eller dybtfølt at sige “jeg elsker dig!”
Mindst et par år at forstå, hvad du mener derved
og et helt liv at bevise, at du mener hvad du siger

Par kan bruge år på at forsøge at ændre hinanden uden at komme nogen vegne. For uenigheden beror ofte på fundamentale forskelle i livsstil, personlighed og værdier. Og dem kan man ikke ændre ved traditionel konfliktløsning. Fidusen er at forstå årsagen til konflikten og lære at leve med den.” Når du vælger en livsledsager, vælger du samtidig en samling uløselige problemer for de næste 10-15 år.

Ifølge Gary Chapman forstår vi grundlæggende kærlighed gennem fem kærlighedssprog: ros og verbale anerkendelser, tilbringe tid sammen, gaver, tjenester samt fysisk kontakt. Disse 5 sprog er forskellige måder som vi oplever kærligheden på, det der fylder kærlighedsbeholder op.

Læs også: Kærlighedens 5 sprog

Spørgsmål til at blive klogere på din kærlighed:

  • Hvornår føler du dig elsket?
  • Hvilke oplevelser husker du som særligt kærlige?
  • Hvilke situationer indeholder kærlighed?

10 tanker om “Hvad er kærlighed?”

  1. tak for hjælpen

    jeg har fået svare på alle de ting

    jeg altid ledt svaret efter……

    jeg vil takke dig rigtigt rigtigt mange gang 🙂

  2. God lille artikel om kærlighed, til at blive klogere på – om kærligheden og mødet mellem 2 mennesker.

    Der er kærlighed til os alle, men for at vide om vi har kærligheden skal man nok kigge efter den engang i mellem.

  3. Lykke er….når ens mand kommer hjem fra arbejde og ser hans øjne stråler når han kigger på dig.
    Kærlighed er…når han kigger mig dybt i øjnene og jeg kigger tilbage og vi forstår….uden ord at vi er til for hinanden.

  4. Kærlighed er et vigtigt område, som vi som mennesker først rigtigt forstår når vi elsker os selv 100%, og ikke har behovet for kærlighed fra andre. Når vi først hviler i os selv, kan vi give kærlighed, samt nyde den andre giver os.

    Der er ingen begrænsninger for Kærligheden. Det endelige mål for Kærlighed er ubetinget fuldkommen Kærlighed, som er vores sande HJEM (JEG ER).

    Tak for læset at dit indlæg, det er oprigtigt og godt.

  5. Hej Søren
    Tak for din kommentar. Det er dejligt at høre andres tanker, og selv blive klogere på kærlighed. Der er stor sandhed i det du siger.

  6. Kærlighed for mig er, når jeg er fuldt til stede i nuet – når jeg maler, tegner, høre min ynglingssang eller danser.. Når jeg elsker mig selv og har det godt med mig selv. Kærlighed for mig er også, når mine små søskende giver mig et kæmpe kram og siger de elsker mig..

  7. tak for hjælpen nu ved jeg hvad jeg skal gøre godt igen for jeg har lidt problemer med mit forhold så mange tusind tak 🙂
    nu ved jeg at jeg elsker min kæreste så ubeskriveligt meget

  8. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind, den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag, den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden, den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

  9. Rigtig godt, at læse hvad du har skrevet. At turde overgive sig til en anden persons uændrebare særheder, lade dem være i fred og elske det hele, som det er. Det er fint og giver en masse spillerum for kærligheden og gode jokes!
    Jeg får endnu mere mod! Så er der også plads til mig.
    For jeg er fuld af kærlighed og kan se, at Gary Chapmans fem kærlighedssprog er helt enkelt og let begribeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *