Jedi krigernes 10 spirituelle øvelser

Star Wars filmen kom frem, da jeg var en lille dreng. Jeg var straks meget fascineret af filmens univers og de fantastiske filmeffekter og særligt heltene – Jedi krigerne. Her i mit voksenliv er Star Wars stadig en fantastisk film, men jeg er mere optaget af de spirituelle overbevisninger, som Jedi krigerne i filmen lever efter.

På min seneste rejse til USA blev jeg meget overrasket over at lære, at her i Guds eget land er den hurtigst voksende religion Jediisme. Altså den tro som Jedi krigerne praktiserer i Star Wars filmene. En tro der er baseret på ren fiktion – men principperne er alligevel ikke helt ukendt måske endda universelle.

I min researchs på nettet kom jeg forbi en hjemmeside, der har en oversigt over den grundlæggende lærdom i Jediisme. Jeg har her udvalgt og oversat 10 grundlæggende spirituelle øvelser, men undladt referencerne til filmens univers – (Jedi, The Force og The Dark Side). I stedet har jeg brugt hverdagsbegreber. Måske kan disse overbevisninger hjælpe dig med at leve et lykkeligere liv og i mere balance med dig selv.

  1. Vær opmærksom  dine tanker
    Det du oplever, bliver farvet af dine tanker mens du oplever det. En opleves kan være både god og dårlig. Vær derfor altid positiv i dine tanker og husk at tanker bliver ofte til selvopfyldende profetier.
  2. Lev dit liv i nuet.
    Vores sind interesserer sig ikke for nuet, men er mere optaget af at fortolke fortiden og planlægge fremtiden. Du må træne i at slippe fortidens bånd og bekymringer om fremtiden, for at lade sindet være tilstede og fuldt opmærksomt på nuet. Lev ikke i fortiden eller i bekymringer om fremtiden.
  3. Oprethold et klart sind.
    Vores sind kan blive rodet og inficeret af fremmede tanker og holdninger. Sindet skal derfor renses, så der kun er sunde tanker og holdninger, som du tillader at påvirke dit liv. Dette opnås gennem meditation, fordybelse og opmærksomhed på nuet.
  4. Hav tillid til dine følelser og intuition.
    Sindet synkroniserer sig med universet. Lad universets intention udtrykke sig gennem dig. Dine følelser er et kompas her i livet, og det er gennem dine følelser, at du er forbundet til andre mennesker og i sidste ende hele universet. Jo mere du er i kontakt med dine følelser, jo mere vil du kunne fornemme andre mennesker og verden omkring dig.
  5. Vær opmærksomme  vrede, frygt, aggressivitet og had.
    Hvis du fornemmer disse destruktive følelser, må du udrense dem fra dit sind. Disse følelser vil kun føre dig til lidelse. Du skal i stedet fylde dit sind med kærlighed og medfølelse og lade det smitte mennesker omkring dig.
  6. Vær tålmodig.
    I tålmodighedens lys tillader du dig selv at vælge det rigtige og ikke kun det umiddelbare tilfredsstillende. Når du mærker tvivl, så hav tillid til at den rigtige løsning vil vise sig med tiden.
  7. Husk din træning
    Det er lige så vigtigt at træne sindet og hjernen som kroppen. Det er med træning, at du kommer i kontakt med dit sande jeg, og kan leve i overensstemmelse med dit formål her i livet. Når verden udfordrer dig, så er det din træning, der har gjort dig stærk nok til at stå fast.
  8. Der findes ikke tilfældigheder
    Accepter at alt hvad der virker som tilfældige begivenheder, slet ikke er tilfældige begivenheder, men rummer en skjult mening for dig. Du har et formål her i livet, og det hvisker universet til dig. Det er kun med opmærksomhed på nuet og i et stille sind, at du kan høre det…
  9. Mærk universets kraft i dig
    Vær opmærksom på den energi der binder alle levende væsner sammen, og som gennemstrømmer hele universet. Træn din opmærksomhed på denne energi og lær at fornemme den i dig selv og verden omkring dig.
  10. Beskyt balancen
    Verden og universet er skabt i en fin balance. Menneskers frygt og grådighed truer denne balance, og truer med ufred. Det er kun gennem fred, forståelse og harmoni, at konflikter løses og balancen bevares.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *