Lev i nuet!

Det er en misforståelse, at identificere sig selv med de tanker, der kører rundt i hovedet. Tankerne kan komme og gå og du kan endvidere selv bestemme, hvad du vil tænke på.

Du kan dagdrømme om en kærlighed, der kun eksisterer i dine tanker. Du kan slås med bekymringer om vanskelige situationer, som slet ikke har noget med virkeligheden at gøre. Dine tanker kan fylde dig med løgne, og dine tanker om andre mennesker kan få dig til at reagere meget uhensigtsmæssigt.

De lykkeligste øjeblikke i livet har du ikke tænkt dig frem til. De er kommet til dig, og du har været parat og taget imod dem med åbent hjerte og ladet følelserne skylle gennem dig. Træn dig selv i at leve i nuet og oplev hvor meget lykke der er i dit liv. Det er kun i nuet, at du kan være lykkelig.

Dine tanker er et slør

Når du bliver bevidst om, at dine tanker er et slør, der både skjuler og forvrænger den virkelige verden, så er du nød til at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad er det i mig, der kan observere mine egne tanker – og hvorfor kan jeg det?”. Der er en dimension i dig selv, der er observerende i forhold til dine tanker og dit liv.

Måske er det sådan, at den du virkeligheden er, ikke har noget med dine tanker at gøre? At dit sande JEG er meget større og ikke lader sig begrænse af den fysiske verden. Så bliver spørgsmålet til: ”Hvem er jeg i virkeligheden”. – Du kan betragte din krop med dit sind, men bag dit sind er der endnu en observatør, som kan betragte dine tanker med og det må være i dette perspektiv, at vi skal finde essensen af os selv. Alt andet er kun lag af former, som kan afklædes, ligesom under tøjet, har vi vores fysiske krop – og under vores tanker har vi endnu en form.

Det meste af tiden er det sindet, der snakker til sig selv.

Brokker sig over uforstående mennesker vi har mødt. Selvkritik over vores små fejl. Dette er et stadie af selvhypnose, der er meget skadelig for vores evne til at vokse og udvikle os spirituelt. Vi glemmer at være til stede i nuet og fjerner os dermed fra muligheden for at opleve lykke. Vi oplever det som at køre på autopilot, at vi ikke er til stede i os selv.

Nå vi møder andre mennesker, så bliver de sat i bokse efter, hvordan de passer i vores historie om os selv. Gør de mig mere spændende, er de en ven eller er de en fjende. I virkeligheden møder vi ikke andre mennesker, vi møder kun vores egne tankestrukturer.

Sjovt nok, er det på denne måde, at vi finder vores kæreste/kone og forelsker os – i os selv. I virkeligheden er disse mennesker spejle af vores egne tanker, så når vi oplever problemer med andre mennesker, så er det i virkeligheden konflikter, der opstår i vores egne tankemønstre.

Være til stede i nuet – lev i nuet!

Når vi bliver bevidste om dette, så kan vi også se, at mange mennesker går rundt som skygger af sig selv i tankernes vrangforestillinger om hvem de er, hvad de kan, og hvad de fortjener her i livet.

At være til stede er ikke at bruge sindet til sætte ting i kasser eller at benævne alt hvad vi ser. Jo mere vi tænker – jo mere fjerner vi os fra nuet. Vi kan sige, at vi tænker os selv ind i en drøm, vi oplever i virkeligheden ikke verden – men kun vores egne tanker om verden. Jo mere du er i kontakt med din indre stilhed, jo mere vil denne tankeproces aftage, og du kan være til stede i nuet.

Inspiration: Eckhart Tolle – The Power of Now

4 tanker om “Lev i nuet!”

  1. Det er både nemt og svært at liv i nuet , jeg har prøvet i et års tid og har haft en del succe . Hvis alle liver i nuet så bliver vores jorden en paradis. Tak for artiklen

  2. jeg synes det er saa forbandet svaert at leve i nuet. er ikke sikker paa at jeg forstaar det rigtigt. proever at meditere, da jeg virkelig har brug for at mine tanker falder til ro. haaber det kommer til at lykkes med tiden.

  3. Til Lene:
    du er jo bevidst i nuet når du ikke tænker på fremtid eller fortid men tænker på nutiden og er i nutiden. Prøv at male, tegne, synge eller danse?

  4. Enten Er man Nuet, eller også forsøger man at leve i nuet og hermed allerede som noget adskilt (identifiktionen, sind, ego, lucifer, besidderen, anti k og alt det andet)…Nuet, kommer før alt. Problemet med nuet er, at, i det man higer efter det, har man fortabt sig i et billede. Glem hvad man engang anså som virkelighed, ved at være Midt i lyden, midt i følelsen, midt i lugten, midt i væren…midt i livet, her og nu. Ikke i morgen, men nu. Ikke med det du oplevede i går, men nu. Kun nu. Nu.. Nuet som Burt sagde, har ikke noget exit.

    Tak for læsning, rigtig fin blok du har:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *