Pyt med sandslottet

Det er ferie. Det er en dejlig dag på Tenerife, og hele familien er taget på stranden. Her fik jeg en indsigt on livet, ved at betragte min søn.

Vi var igang med at bygge et sandslot. Jeg havde en ide om, at den skulle bygges ved at fylde vore medbragte spand med sand, klappe sandet fast, for så at vende spanden på hoved, og sætte nogle fine tårne i sand.

Men trods mine mange forsøg på forklare planen og visionen om et stort flot sandslot, så var det meget sjovere for min søn, at trampe på mine fine tårne.

Her på stranden, er det som voksen nemt nok at sige pyt med sandslottet. Det handler om, at vi skal have det sjovt. Det er ferie, og vi har kun 7 dage, så vi skal have det bedste ud af hver dag. Så sandslottet blev forvandlet til et stort hul, og legen gik i stedet ud på at hopper over, i, og rundt om hullet.

En fantastisk dag, hvor jeg kunne se min søn stråle af glæde og begejstring.

Men hvilken indsigt gav det så om livet?

 

Livet handler om at have det sjovt. Livet er kort, dage er dyrebare, så det handler ikke om at bygge sandslotte, virksomheder, karriere eller samle materielle goder.

Vi har i virkeligheden slet ikke brug for mange af de sandslotte som vi forsøger at bygge. Vi er fanget i et stressede spil om at bygge størst, flest og generelt mere, mere, mere. Vi har helt glemt at vi faktisk kan have det meget sjovere med mindre…

Drop forestillingen om et perfekt liv…

Måske skal du opgive dine forestiller om sandslotte og bare grave huller…

Det handler om at kunne give helt slip. Droppe alle forestillinger om opskriften på lykke, det perfekte liv og alle andres mening om, hvordan vi bør leve livet.

Når vi giver slip på os selv, så er vi fleksible nok til at kunne ændre vore opfattelse af livets begivenheder, og det giver plads til at lykken kan strømme ind på måder, der allerede er mulige nu.

Måske er lykken bare gemt bag et slør af dine egne overbevisninger, og venter på, at du tager del i legen i stedet for et insisterer på, at der kun er En rigtig måde at leve livet på.

Stop med at jage lykken

Måske skal du slet ikke bygge sandslotte på stranden. Måske skal du ikke grave huller – måske skal du i dag bare løbe om kap i sandet.

Vores hjerne er indrettet til at kunne tænke tanker om fremtiden. Vi kan faktisk tænke rigtig mange tanker om fremtiden, fortiden og endda tanker om tanker. Vi kan faktisk forsvinde så langt væk i vores tanker, at vi slet ikke opdager, at vi er på stranden.

Særligt er vi optaget af tanker om, hvordan vi kan blive mere lykkelige. Men paradokset er, at jo mere vi tænker over det, jo mere ulykkelige bliver vi, for selve tanken fortæller os, at vi endnu ikke har fundet lykken.

Så løsningen jeg opdagede på stranden er, tænk mindre, være mere spontan og grib alle muligheder for leg.

Så konklusionen er:

Hvis vi kan betragte vores liv lidt som en ferie, sige pyt til alle vore planer og bare få det bedste ud af hver dag. Så får vi en god ferie – måske er det også samme måde, at vi kan få mere lykke ind i vores liv…

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)

Find din indre lykke, NU…

Jeg så min søn lege med hans lille gule skovl i sandkassen. Han er bare 17 måneder, og for ham er skovlen det mest fantastiske legetøj i hele verden. Han løfter den over hovedet og med stor beundring og begejstring jubler han. Skovlen skal med ham over alt, og han prøver at grave i alt hvad han kommer forbi.

Her slog det mig:

Han bliver ikke mere lykkelig af, at vi fylder sandkassen 100 andre legesager. Lykken kommer ikke af flere legesager – heller ikke når vi bliver voksen. 

Så hvorfor bliver vi så ulykkelige?

Hvis du går og drømme og at gøre noget, der skal gør dig lykkelig. Planlægning af det næste, det skal gøre dig lykkelig. Research på nettet om noget der kan gøre dig lykkelig. Drømme og fantasier om noget i fremtiden, der kan gøre dig lykkelig. Det stjæler muligheden for at opleve lykke, og fjerner dig endnu mere fra nærværet med nuet.

Faktisk kan du syntetisere meget ulykke i dit liv på den måde… 

Det eneste sted du kan opleve lykke er lige nu.

Fyld din bevidsthed med de små ting, der giver dagen indhold, mening og lykke. At er muligt. Det er dit liv. Det er dig der bestemmer. Hvorfor tillader du så dig selv at være ulykkelig?

Der er kun en der har ansvaret for din lykke – dig!

Hvis der var en happy-manager i dit liv. Hvordan performer din happy-manager så? Book tid ind til at tale med din happy-manager (dig selv). Driv det som en professionel virksomhed med kort og langsigtede strategier. Start med noget, der kan implementeres allerede i morgen.

  • Hvilken lille justering, kan gære mig lykkelig i morgen?
  • Hvad er det jeg allerede gør, som gør mg lykkelig, hvordan kan jeg fylde dagen mere med det?
  • Kan jeg i morgen fjerne bare en ting, som stjæler min lykke?

Det er måske kun en lille justering. Holde en halv time før fri, til at gøre noget for dig selv. Løbe en tur. Ringe til gamle venner. Få afsluttet arbejde uden at kaste dig over noget nyt, så du kan være nærværende med din familie.

Gøre noget for familien, som overrasker og giver eventyr. Hverdagen er trist nok. Så lav dine egne eventyr. Det er dig, der skal fylde dit liv ud.

Jeg har forsøgt at finde lykken i materielle ting. Computer, mobiltelefoner. Det gør mig faktisk endnu mere ulykkelig.

Lykken kan kun opleves i nærvær med nuet. Kun når krop og sind er til stede i nuet.

Vær der, hvor du er, fordi du bevidst har valgt det. At det er her, at du vil bruge din dag og finde lykken, opleve lykken og tage lykken ind, så du kan huske, at du oplevede lykken den dag. Værdsæt dagen – husk dagen og vær taknemlig for, at du skabte dagen og fandt din egen lykke.

Lykken venter på dig.

At du skal rejse dig og find den. Den kan ikke komme til dig. Du kan ikke købe den eller få den foræret af andre. Kun du kan skabe den. Lykken er en indre oplevelse. Et indre produkt at dine tanker og fortolkning af dine oplevelser.

Du kan finde lykken i alt. Og du kan helt afvise den.

Hvor lykkelig vil du være?

Kan du mærke om du er lykkelig eller ulykkelig, så har du et indre observatør, der er meget vågen. en iagttager der holder øje med om hele butikken kør som den skal. Er der noget der mangler eller er i ubalance, så får du signaler om at der er noget der mangler justeringer.

Du bestemmer hvor meget lykke, der skal være i dit liv. Det er indre arbejde med dig selv og din bevidsthed.

Vælger du om du er 30% lykkelig, eller 90% lykkelig. Hvorfor stiller du dig tilfreds med dit niveau.

Hvorfor tror du at noget magisk vil ske og du fra en dag til den anden vil være lykkelig.

Lykken er dit ansvar. Det er dig, der skal i gang med indre arbejde og skabe en forandring, for at der bliver plads til lykken.

Dit lykke mind-set.

Hvad er din strategi for dagen. Står du op og finder de ting der gør dig lykkelig, eller søger du automatisk mod de ting der gør dig ulykkelig.

Din lykkepilot/happy-manager er en du selv skal uddanne og træne. Brug tid på det hver dag. Han sidder alligevel inde i dit hoved og styre meget af din dag. (Når du ikke er bevidst og nærværende i nuet.) Du kan altid tage en samtale med din happy manager, og skabe forandringer.

Start med at vise hvilken lykkefølelse du gerne vil opleve i løbet af dagen. Star og slut dagen med at tanke op på den følelse. Lån fra fortiden, hvor du har følt dig lykkelig. Værdsæt de ting der gør dig lykkelig. Så er det de følelser din happy-manager vil styre efter i løbet af dagen.

  • Lykken er ikke kommet for at blive.
  • Lykken er noget du skal arbejde med.
  • Lykken er ikke noget andre kan lære dig at finde

Med fuld opmærksomhed på nuet og fuld tilstedeværelse i nuet kan du opleve lykke. Lykken finder du ikke i fremtiden eller i fortiden.

Du kan kun opleve lykken NU…

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Overvind stress symptomer og indre uro

  • Hver dag er der 35000 mennesker der sygemelder sig med stress.
  • Danmark er det land i Europa der har størst problem med stress og flest mennesker kommer på førtidspension på grund af stress.
  • Stress er den anden største post i EUs sundhedsbudget.
  • Det er ikke lykkes at knække stresskurven i Danmark endnu.

Skyldes stress individet eller miljøet?

Det er en ideologisk diskussion. Begge har ret… Stress skyldes, at der ikke er balance mellem krav og personlige ressourcer. Andre mener at det er individets ansvar at finde den rette hylde. Vi er jo ikke alle ens.

Hvor meget information får hjerne på en dag i dag i forhold til stenaldermennesket?

Måske hvad der svarer til et helt liv. Hjernen har ikke udviklet sig siden, derfor ikke underligt, at hjernen koger engang imellem.

Mindfulness er for dem der ikke vil anerkende deres stress. Vores holdning til stress er udgangspunktet for hvordan vi kan behandle og håndtere stress.

Vi må ikke låse os fast i overbevisninger om stress

Stress er en primitiv mekanisme i hjerne. Den er udviklet længe før vores moderne kognitive evner. Stress er en gammel ting. Den er udviklet i vores kamp/flugt mekanisme og kan måles på disse hormoner.

Positiv stress er noget sludder.

Det er ikke positivt at have stress. Det er særligt dem, der tror det, at det kommer bag på. Det er ligesom et firbens evne til at tabe halen. Det er på en gang meget positivt, men også ganske alvorligt og invaliderende.

Det er en illusion at bruge stress til at yde mere i perioder.

Man får ikke stress uden en grund. Det kan være noget for 10 år siden, og det kan også være en anden ting, der får bægeret til at flyde over.

Det er ofte ikke det der sker, det er hvordan vi har det med det, der sker, der udløser stress. Man kan have mange oplevelser af samme situation, eks at flyve.

4 primære følelser:
Vrede / sorg / glæde / frygt.

Alle andre følelser relaterer sig til en af disse følelser. Der er op til 52 varianter af følelsen vrede. Hjerne forholder sig til følelsen, ikke det der sker, når der produceres hormoner. Det er vores tilgang til situationen, der giver stress. Det kan redde dig.

Stress overlever ikke lang tid, når vi er indstillet på at den er slut. 10 minutter, så er stress ude af kroppen.

Vi tænker os til stress, ved at fokuserer på fremtiden og fortiden. Det får hjerne til at blive ved med at producerer og pumpe stress rundt.

Stress og angt er det samme…

Er stress socialt produceret?
Stress påvirker hjernen. Eks børn der lever i krigszoner. Få ikke den samme evne til koncentration og indlæring. Dette får betydning for, hvordan vi håndtere stress som voksne.

Har mødrene haft stress under graviditeten, så får børnene problemer med astma og allagihåndterig af vrede m.m Det kan få binyrerne til at vokse og endnu nemmere ved at producere stresshormoner. Det kan ikke gøres om, det følger dig resten af livet.

Nogle gange skal det gå langsomt, for at kroppen kan overvinde stress…

Gør noget aktiv for at lade stressen sive ud af kroppen. Det er en naturlig tilstand at lade kroppen restituerer.

Stress er en mekanisme

Når den først er kommet, så er der ikke så meget at gøre….

Symptomer: nedsat hjernefunktion, sukker trang, social isolation. Drikker alkohol, spiser mere medicin.

Forstyrrelser… Krænkelser…urimelighed…manglende anerkendelse… Når man gør noget man ikke har lyst til…Utryghed…

Sørg for at slappe af… Sørg for at dyrke motion…

Sådan forebygger du stress

Det gør du ved at være proaktiv, ved at skabe trivsel.

Trivsel hænger meget sammen med tilfredshed…

Hvad er tilfredshed?
Når vi får mere end vi regner med. Vær nøjsom, så vil du blive meget tilfreds… Hvad kan vi lære at leve med. Der er forventninger, som indfries fysisk og psykologisk.

Ting skal give mening. Hvad giver mening i dit liv…

Tænk over at du lever 4 forskellige liv: arbejde, familie, ego, restitution

Du kan føle, at hvert af de 4 liv giver mening for dig.
Du præstere noget godt i hvert af de 4 liv

 

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)

Kognitiv psykologi på socialrådgiverstudiet

Noter fra uddannelse til Social Rådgiver. 2010

 

Introduktion til psykologi side 335 til 339

Kognitiv teori:

Vores personlighed er bestemt af den måde vi tænker på. Det påvirker vores reaktioner.

 

Kellys personlighedsmodel:

Den centrale opgave mht. personlig udvikling er at udvikle vores måde at opfatte verden på, så vi bliver nuancerede og åbne overfor det fremmede.

 

Kelly definerer personligheden således:

En persons processer bliver psykologisk kanaliseret af måden hvorpå vedkommende anticiperer begivenheder. Det kommer an på øjnene som ser. Hvordan man oplever noget afhænger af hvilke briller man har på.

 

Det centrale i personligheden er hvordan man er indstillet på fremtidige begivenheder. Vores antagelser om verden gør andres væremåde meningsfuld og bestemmer hvordan vi forholder os til dem, ligesom de viser os hvordan vi kan handle over for dem.

 

Vores personlige konstruktioner fungerer som hypoteser. Hvis de giver mening, og gør os i stand til at mestre situationer fastholdes de. Hvis ikke ændres de. Vores konstruktioner afspejler ikke noget objektivt men den måde vi forsøger at skabe mening og udvikle vores handlemuligheder. Vores konstruktioner er også sociale og stemmer overens med andres.

 

Det handler om at gøre sit konstruktionssystem så nuanceret som muligt. Så det rummer mere.

 

Vores konstruktioner er ikke medfødte, men frit skabt af os selv, vi vælger selv de konstruktioner som passer os. Vi kan derfor ikke fralægge os ansvaret for vores personlighed. Det er kun os selv som kan udvikle og forandre personligheden.

 

Konstruktioner udvikles og ændres hele tiden. Men personligheden kan også være låst fast. Kelly peger på flere blokeringer af personlighedsprocessen:

  • Modstand i form af skyld (konstruktioner vi ikke mener vi kan tillade os)
  • Modstand mod forandring i form af angst – kan blokere personlighedsprocessen
  • Nogle konstruktioner er ikke formueret i ord og fungerer tavst

 

Personlighedsmodellerne ifølge den kognitive terapeutiske tradition:

De har ingen generelle personlighedsmodeller, men en opfattelse af personligheden.

 

Albert Ellis:

Det er os selv der skaber den måde vi har det på. Personligheden består af en proces: en udløsende begivenhed, et grundlæggende system af opfattelser, reaktioner i form af tanker, følelser og handlinger. Det er det midterste led vi selv skaber. Her er personlighedens kerne. Det er biologisk bestemt dog med en vis grad af fri vilje.

 

Vi har tendens til at fastfryse vores personlighed i bør og skal.

 

Aaron T. Beck:

Ved fødselen er vi udstyret med kognitive strukturer, protoskemaer, som gennem livet ændres og udvikles til kognitive kort. De udgør vores personlighed. Arbejder med automatiske tanker, som udløser bl.a. angstreaktioner. Vi kan ændre vores automatiske tænkning via terapi.

 

Negative automatiske tanker:

  • Forstørre problemer
  • Tænke i sort hvid, enten succes eller fiasko
  • Selektivt – det vi ser, bekræfter vores antagelser
  • Overgeneraliserende
  • Selvhenførende – alt er min skyld

 

 

Kognitive behandlingsformer ved psykiske lidelser

Kognition betyder erkendeevne eller tænkning. Kognitive behandlingsformer er en samlet betegnelse for kognitiv terapi og beslægtede psykologiske og psykosociale behandlingsformer. De bygger på menneskets evne til at tænke, analysere, forestille sig og lære. Interessen for det kognitive er steget i 90’erne. De fire former har både overlap og forskelle. De er udtryk for nytænkning. Der ligges vægt på rationalitet og fleksibilitet, og fordrer en aktiv, kreativ indstilling fra terapeutens side. De lærer metoder til problemløsning og symptomreduktion, og bevidstgørelse af den psykiske lidelse.

De er teoretisk og metodisk eklektiske og lader sig kombinere med andre metoder. Retningen skal ses i sammenhæng med samfundets udvikling. Der er behov for en terapi som hurtig sætter folk i stand til at klare sig selv, samt at hospitalsindlæggelse ikke blot skal være opbevaring.

 

Psykoedukation:

Systematisk undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relaterer til en psykisk lidelse. Formålet er øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge, og formår at samarbejde om at opnå så gode levevilkår som muligt. Forgår ofte i homogene grupper. I hver session undervises i et emne.

 

Teorien bag er den psykiatriske diagnostiske tradition kombineret med en humanistisk opfattelse af menneskeværd og ret. Ideologien bag er oplysning beskytter mod formynderi. Idealet er at blive i stand til at varetage egne interesser.

 

Social færdighedstræning:

Med sociale færdigheder menes evner til at fungere i interpersonelle forhold. Det gælder både personlige, følelsesmæssige relationer (familie, venner, forhold) og relationer hvor instrumentelle færdigheder kræves (forretninger, offentlige kontorer, arbejde etc.).

 

Formålet er at forbedre evnen til at opfatte situationer korrekt, bearbejde indtryk hensigtsmæssigt og vælge passende reaktionsmåder. Der arbejdes med komplekse sammensætninger af samvær, herunder også mimik, kropssprog, stemmeføring etc. Centrale emner er hvordan person gør sig gældende i en samtale, udtrykker uenighed og styrer destruktive impulser. Der arbejdes på at udtrykke egne behov uden at overse den andens.

 

I sessioner laves øvelser og man taler om hvordan de kan udføres i praksis mellem sessionerne. Der anvendes rollespil, analyse af situationer, video etc.

 

Social færdighedstræning er oprindeligt baseret på indlæringsteori, og rummer teknikker fra adfærdsterapi eks. positiv feedback samt belønning med henblik på forstærkning af adfærd. Målet er at forbedre social kompetence.

 

 

 

Kognitiv terapi:

Er en indsigtsgivende terapiform. Den kan indeholde elementer fra de andre, men primært har hovedvægten på udvikling af evnen til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge handlemuligheder og bedre oplevelsers emotionelle kvalitet.

 

Vi tillægger automatisk ting en betydning. Det skaber en tryghed som gør at ukendt kan udforskes. Hos normalt fungerende kan det ændre den oprindelige forståelse. Ved psykopatologi hindres denne proces. Betydninger dannes ud fra begrænsende, selvundertrykkende og handlingslammende indre billeder af den pågældende situationstype og lader sig vanskeligt ændre.

 

I terapien handler det om at fastlægge situationer, de tanker de medfører og finde alternative tanker og handlingsmuligheder. Beck er en af de mest kendte, og følgende begreber stammer fra ham.

 

Begreber

De centrale begreber omfatter personlighedsstruktur, men vægt på tænkningens udformning og terapeutiske teknikker.

 

Skema:

Er basale antagelser om personen selv, andre, fremtiden og forskellige begivenhedstyper. Det er subjektive konstruktioner, det er ikke bevidste overbevisninger der påvirker følelser, motivation og handlinger. De har en identitetsstiftende funktion. Forandring kan opleves som identitetstruende og man tilstræber ubevist at de opretholdes.

 

Automatiske tanker:

Opstår automatisk, de dannes gennem perception af en situation, og beror ofte på forvrængning af denne. Forvrængningen skaber overensstemmelse mellem situation og ens skema. Kun de udsnit af situationen som stemmer overens med de skemata registreres til videre forarbejdning. Indtryk der peger i andre retninger udelukkes fra bevidstheden.

 

Forskellige forvrængningsmåder:

  • Selektiv abstraktion (ud fra få udvalgte aspekter forstås hele situationen)
  • Overgeneralisering – disse to fører til en indskrænkning af mulighed for introspektion
  • Arbitrær slutning – der konkluderes tilfældigt ud fra enkelte tegn
  • Fejlattribuering
  • Personalisering – man er selv skyld
  • Katastrofetænkning
  • Diktomisering – sort hvid tænkning

 

Dette medfører en forringet bearbejdningsevne og øget sårbarhed i forhold til omverden. Tænkningen bliver dysfunktionel.

 

Terapeutiske teknikker:

Dysfunktionel tænkning søges bevidstgjort og forandret gennem en kognitiv proces.

Teknikker som anvendes til dette er:

 

Omstrukturering er det overordnede begreb som har til formål at bevidstgøre og ændre skemaer eller kognitive forvrængninger. Alle teknikker skal hjælpe med at finde alternative tanker:

  • Udvidelse af horisont – udvidelse af aspekter som erkendes
  • Afkatastrofere
  • Placere hændelser i en ny sammenhæng, afpersonalisere, eller ny ramme reframe

 

Adfærdsteknikker:

  • Udsætte sig for en farlig situation i det virkelige liv. Her bliver man bevidst om sin automatiske tænkning og får til opgave at mobiliserer alternativ tænkning
  • Der anvendes hjemmeopgaver som indeholder konfrontation som man søger at undgå. Hertil anvendes ofte skemaer som understøtter processen
  • Terapiens indsigter skal overføres til dagligdagen

 

Anvendelse og teori:

Udformning varierer i forhold til diagnose, problemstilling og patientens ressourcer. Kan anvendes til alt, i starten blev det kun brugt på angst og depression. Terapien afpasses patienten. Kan foretages individuelt eller i en gruppe.

 

Den enkelte session har en fast struktur. Patienten siger hvilke temaer denne ønsker at arbejde med. Terapeuten spørger om der har været yderligere belastende oplevelser. Disse sættes på dagsorden. Hjemmearbejdet gennemgås, og herefter tales om temaerne. Terapeuten støtter i at finder alternative tanker samt udfører nye hjemmeopgaver direkte relateret til temaet. Session afsluttes med spørgsmål og evaluering.

 

I denne metode er der en vis distance til den emotionelle tænkning. Metoden er eklektisk og rummer elementer fra indlæringsteori samt psykoanalytisk (egopsykologiske, Erikson) bidrag til forståelsen af personlighedsstruktur. Kellys begreb om personlig konstruktion genfindes også. skemabegrebet stammer fra Piagets teori om kognitive udviklingsfaser.

 

Hovedkendetegnet har altid været tænkning og rationalitet, men følelserne og lysten underkendes ikke. Der er flere forsøg på at integrere emotionaliteten.

 

Erikson:

Sætter personligheden ind en tværkulturel sammenhæng, hvor han forsøger at integrere både en biologisk, en social og en psykologisk synsvinkel. Egoet dannes som resultat af dets biologiske beredskab, det personlige livsforløb og den historiske sammenhæng hvori personen vokser op.

 

 

Kognitiv optræning:

Til forskel fra de øvrige retter denne sig imod tænkningens formelle elementer: koncentration, indlæring, hukommelse, begrebsdannelse, problemløsning mm. Gennem øvelser søges de kognitive funktioner forbedret. Det tilsigtes af funktionen forbedres og der sker en generalisering således at den sociale formåen forbedres. Primært anvendt ved hjerneskade. Bør altid kombineres med terapi.

 

De kognitive behandlingsformer – fællestræk:

Det anbefales at man skelner imellem:

  • Patologi = basal forstyrrelse f.eks. i centralnervesystemet
  • Symptom/forringet funktion som dækker over et psykisk fænomen
  • Manglende evner
  • Handicap (kan ikke opfylde krav indenfor samfundets rammer)

 

Kognitiv optræning retter sig imod patologi og symptom

Kognitiv terapi lægger vægten på symptom, men omfatter også manglende kompetence

Social færdighedstræning lægger hovedvægten her, men råder også bod på handicap

Psykoedukation tager udgangspunkt i manglende kompetence og handicap

 

Alle forholder sig til relationen mellem person og omverden, men med forskellig vægtning af de to poler. Det er karakteristisk for alle at:

  • De er problemorienterede, fokus er nutid og bedring (ikke fuldstændig helbredelse)
  • Samarbejde, bevidstgøre patienten
  • De er eklektiske, hypoteser anvendes
  • Kan udformes som behandlingsprogrammer hver for sig eller i kombination
  • De er fleksible og kan tilpasses miljøer

 

Forskelle fra psykoanalytiske teorier:

  • De er direkte og handlingsanvisende
  • Barndom søges ikke bearbejdet, fokus er faktuelle forhold, erindringer og viden fra tidligere problemer kan belyse nutidige forhold
  • Der undervises i diagnosen, det gør det ikke i psykodynamisk terapi
  • Modstand vil blive diskuteret åbent, da samarbejde er en forudsætning, begreber som modoverføring etc. anvendes ikke
  • Fortolkning er erstattet med fælles undersøgelse

 

Forskelle fra klassisk adfærdsterapi:

  • Interessen for P

 

Den eklektiske tilgang gør at de nemt kan kombineres med andre behandlingsmetoder.

 

Kognitiv miljøterapi:

På hospitaler eller institutioner.

 

Interpersonel teori som uddybning:

Relationen mellem terapeut og person er vigtig (selvom det for nogle ikke virker sådan). Interventioner farves af det interpersonelle felt imellem de to. De har kun effekt hvis der er tryghed i terapirummet. Ved at kombinere interventioner med interpersonel teori vil inter- og intrapsykiske processer bliver fremhævet.

 

Centrale synspunkter:

  • Interaktionen er central og har betydning for udviklingspotentiale
  • Må give rum for at person kan lære gennem oplevelse og eksperimenteren
  • Terapeuten skal skabe tryghed som muliggør dette
  • Mennesker har forskellig behov for styring, relationen afpasses dette
  • Den måde en person danner samspil i opvæksten vil have betydning for bearbejdning af oplevelser i den interpersonelle sammenhæng. Begreberne får på denne måde en ekstra dimension (skema, automatiske tanker etc.)

 

Den kognitive revolution

Baggrunden for den kognitive revolution i 70’erne og 80’erne er – du er hvad du tænker. Det var en reaktion på psykoanalysen som synes for forenklet. Hvad er det der styrer adfærd – energi (psykoanalysen) eller information?

 

Den måde man oplever sig selv på kan få indflydelse på helbredet.

 

Epsteins kognitive personlighedsmodel:

Understreger en førbevidst bearbejdning af information (førbevidst er tanker og handlinger man ikke umiddelbart er opmærksom på, men som man kan få adgang til ved træning).

 

Mennesker indser ikke at man aldrig reagerer direkte på en reaktion, men på sin fortolkning af denne. I virkeligheden vælger man sin reaktion. Det er altså ikke selve situationen som afgør hvordan vi reagerer. Ved at blive bevidst om førbevidste tanker kan man handle mere konstruktivt.

 

Kalder sin teori en kognitiv, oplevelsesorienteret selv teori og en personlig teori om virkeligheden. Den er forenelig med mange andre teorier. En begrænsning ved tidligere teorier er at de vælger en bestemt kilde som afgørende for adfærden, mens de undlader at anerkende de kilder andre peger på.

 

Epsteins almene behov (taget fra andre teoretikere)  

  1. Lystprincippet (Freud og adfærdspsykologi)
  2. Stabilitetsprincippet
  3. Behov for øget selvagtelse
  4. Bevare godt forhold til betydningsfulde andre (Bowlby)

En personlig teori om virkeligheden er påstande, som stammer fra de fire almene behov:

  1. I hvor høj grad man opfatter verden som velsindet vs. ondsindet
  2. Meningsfuld (forudsigelig, kontrollabel og retfærdig) vs. kaotisk
  3. Om selvet opfattes som værdifuld vs. det modsatte
  4. Om andre opfattes som kilde til glæde og støtte vs. utryghed og fortvivlelse

 

Søge lyst og undgå ulyst er den mest grundlæggende af alle. Den er medfødt og hænger sammen med de øvrige tre.

 

De vigtigste mentale funktioner sker på det førbevidste opmærksomhedsplan. Det er her vore følelser, adfærd og bevidste tankegang bliver påvirket. Han forkaster ikke teorien om det ubevidst eller beviste men mener ikke det er det væsentligste.

 

Psykiatribogen side 277 – 279   

Kognitiv terapi:

Aaron T. Beck har udviklet den kognitive terapi på grundlag af adfærdsterapi. Det er en korttidsterapi med hovedvægt på kognitiv intellektuel information. Adfærd og følelser bestemmes af den måde hvorpå vi begrebsmæssigt strukturerer vores hverdag på.

 

Kognitiv viden baseres på antagelser, skemaer. De udvikles fra tidlige oplevelser og erfaringer. Der er ofte negativ tænkning omkring person selv, den ydre verden og fremtiden. Ved dep. ses:

 

  • Overgeneralisering (en er imod mig, eller er imod mig)
  • Dikotom tænkning (sort hvid)
  • Selektiv abstraktion (man fokuserer på negative forhold)
  • Arbitrært ræsonnement (den værst mulige tolkning)
  • Katastrofetænkning
  • Personalisering
  • Minimering (alt positivt minimeres – det var bare held)

 

Antagelser reformuleres realistisk. Der er hjemmeopgaver, beskrevet på et skema etc.

Terapeuten udspørger om mulige årsager til tænkningen. Svar vil afsløre de negative strukturer. De søger reformuleret. Eksempler kan være:

  • Diskutere manglende logik
  • Den inkonsekvente ved at tænke sort hvidt, nuancer bringes ind
  • Alternative tanker oplæres
  • Hjælpe klienten til at finde alternative tanker, lade denne formulere dem selv
  • Hjælpe til at se de negative konsekvenser
  • Rollespil

 

Styrken er at det er korttidsterapi og det er nemmere at motivere patienten herfor.

 

 

 

 

 

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Personal Power

Tak til Tony Robbins, Personal Power, for inspiration til denne artikel.

Kvaliteten af dit liv afhænger af, hvordan du styre din indre dialog. Det er ikke hvad der sker dig, der er afgørende.  Det er hvordan du integrerer begivenhederne i dit liv – der er afgørende.

Hvordan du tænker og taler til dig selv er ret afgørende for, hvordan dit liv vil blive. Hvor meget medgang og succes du vil opleve. Hvilke relationer du får. Hvilket arbejde du får succes med, og hvor gode rammer du skaber for dig selv og din familien.

Hvis du vil ændre noget i dit liv, så er det ikke dit arbejde, din chef eller din parter du skal starte med.  Det er dig selv.  Hvis noget skal blive bedre, så start med at gøre dig selv bedre.

Der findes ikke fejl, kun erfaringer.
Du lærer fra hver erfaring du får.
Så tag action, skab forandringer
og få nye erfaringer til at forbedre dit liv 

Du er ansvarlig for dit liv. Alt hvad der sker er en konsekvens af dine tanker, følelser og valg.

7 trin til PERSONAL POWER

  1. Passion

Hvad får dig op af sengen om morgen og får dig i virkelig begejstret.
Det skal være en passion og en urokkelig tro på at den fremtid du ønsker ligger på din vej.

  1. Energi

Du får energi fra motion, kost og et roligt sind.

  1. Evner

Evnen til at beskrive præcis hvad du vil have. Evnen se præcis hvad andre har brug, og hvordan for og opfylde det. Din evnen til at kontrollerer og manipulerer dine egne tanker.

  1. Modellering

Find ud af hvad der gør for at andre får succes. Du kan duplikerer ethvert menneske, der gør noget ekstraordinært. Lær at gøre som de gør – lad som om du allerede er i mål. ”Fake it till you make it”.

  1. Værdier

Du skal være klar over hvad dine prioriterer er i livet.  Dine værdier skal arbejde samme og støtte dig i at nå dine drømme. Dine værdier må ikke modarbejde eller endnu være direkte saboterer dine drømme.

Du skal altid handle ud fra det, som du føler der er sandt. Din integritet. Dine værdier!

  1. Overbevisninger

Samle på succeser, der først virker umulige for dig. Det giver dig kraften til at skabe endnu mere power til at skabe de resultater du ønsker. Noter dem gerne ned på en note i den telefon. Så er den altid lige ved hånden, og kan hente energi ved at læse og minde dine succes.

Tro på at det du drømmer om, at det er muligt for dig

  1. Strategi

Det er ofte ikke intelligent, talent eller noget andet der giver dem succes.  Det er evnen til at skride til handling, der er den væsentligste årsag til at få succes. Det skal du have en strategi og en plan for, at du tager den action der skal til, for du skaber det du drømmer om.

  • Du skal tage action altid – indtil du får succes.
  • Succes handler om hvor meget action du kan tage.

Du skal første committe dig til noget der virker usandsynligt. Gerne til mennesker, der hænger dig op til det.  Gør som dem, der allerede får de resultater du ønsker.

Hvis frygt eller noget andet holder dig tilbage, så:

Fake it, til you make it! 

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)